Idel familievilla ved Øresund

Rungsted Strandvej, Rungsted Kyst
Gem bolig

Overblik

Lokation
Rungsted Kyst, 2960
Pris pr måned
29.800kr
Depositum
89.400kr
Forudbetalt leje
29.800kr
Aconto/Forbrug
400kr
Type:
Villa
Størrelse:
298 m2
Værelser:
7
Etage:
Stue
Ledig fra:
Nu
Lejeperiode:
2+ år

Om

Arkitekttegnet ejendom i virkelig god stand med herlig beliggenhed, mindre end 1 minut fra Øresund men lige netop tilbagetrukket og helt fredeligt beliggende på lille charmerende all med hyggeligt naboskab. Boligen er gennemgribende renoveret i gode materialer, og indeholder 298 m2 særdeles familieegnet bolig centreret omkring det store køkken-alrum. Fra 1.sal er der godt kig til vandet, og der udover er der egen strandgrund, samt badelaug med fælles badebro. Men om I er til vandaktiviteter, cykling langs Strandvejen, besøg på Rungsted Havn, golf, gåture eller leg og hygge i haven, så er det hele muligt. Haven er på 1000 m2, ligger sydvest vendt og er anlagt, så den er nem at passe. Der er flere hyggekroge, men græsplæne nok til boldspil. Robotten passer plænen. I kort afstand fra ejendommen ligger både Vallerød Skolen, Rungsted Private Realskole, Rungsted Gymnasium og sportsanlæg. Boligen indeholder flot hall med hyggelig brændeovn og trappe til 1.sal, samt gæstetoilet. Herfra er der adgang til køkken-alrummet med masser af skabe, hvor køkkenøen fungerer som en naturlig adskillelse af køkken og alrum, og med dobbelte franske døre til den hyggelige stue. Desuden rummer stueetagen stort bryggers med indgang til vinrum, samt endnu en stue/kontor med indgang fra hallen. På 1.sal findes 4 værelser. Heraf master bedroom med dejlig Øresundsudsigt, udgang til udsigtsterrasse samt eget badeværelse. Yderligere 3 værelser, og endnu et badeværelse samt større repos, som kan anvendes til kontor eller legerum. Husets gulve er enten lyse fyrretræsplanker eller klinker med gulvvarme. Endelig er der også isoleret udhus, alm. udhus samt carport. Bemærk, at a conto beløb kun indeholder anslået udgift til vand. Varme og el afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Det oplyses, at udlejers udgifter til el og varme (samlet) udgjorde ca. 4.000 kr/md. i 2016 og 2017.

Relevante Værdier

  • Kæledyr

Kort over lokation

Vi bruger cookies!

Ved fortsat brug af denne side, accepterer du vores privatlivspolitk og betingelser for brug.